En hyggelig december

En hyggelig december

Follow my blog with Bloglovin

Denne december, betyder bare rigtig meget for mig. I år kan Emil, nemlig forstå meget mere af julen. Han er knap 2 år, fylder til januar. Vi kan hygge med pebernødder og risengrød. Vi hygger i vores ternede pyjamas, alt imens Gurli gris kører på fulde drøn i fjernsynet. Emil er Elsker Gurli gris 😉 Og jeg elsker vores morgner og weekender, med tændt kalenderlys og det stille mørke udenfor.

Vi var spændte på, om han nu kunne forstå, det med at åbne en julekalender. Han klare det bare SÅ FLOT! Ikke én gang har han brokket sig endnu, for at bede om mere. Mor her er stolt! Det er første gang i år, at han har julekender. Jeg priser med lykkelig over Rema 1000, sælger veganske chokoladekalender. Emil tåler ikke laktose, så det er jo fantastisk, at vi kan købe en kalender til ham, så han ikke skal føle sig snydt! Lige nu gør han ikke, men måske senere hen.

Fandt dog ud af, at han ikke er den helt store klippe klister dreng. Han ville meget hellere lege, end at lave juletræs pynt og dekoration til kalenderlys. Dagplejen lavede en dag hvor vi skulle forbi og julehygge, enten bedsteforældre eller forældre. Tror ikke lige Emil kunne overskue alle de mennesker, så det var sjovere bare at lege i stedet. Fik lokket ham, til at lave en fin dekoration. Emil valgte hvad der skulle på, hvis det havde stået til ham, skulle der kun have været æbler på. Mor her satte tingene på, for det var åbenbart ikke lige sagen, da vi endelig kom ind til bordet.

Hjemme har vi pyntet lidt op til jul. Vi har ikke så meget, men vi bor også på lidt plads. Emils fine dekoration, har fået en fin plads på spisebordet, sammen med nisser og andre hyggelys. I disse mørke tider, er det bare så hyggeligt med stearinlys tændt rundt omkring. Putte på sofaen, i en masse dyner og puder og ellers bare rå hygge. Emil er ikke den helt store hyggefis altid, så når han endelig vil griber jeg chancen.

Jeg er sikker på at denne jul, bliver mindeværdig. Glæder mig som et lille barn til juleaften. Se hvordan han kommer til at reagere på juletræet og alle de gaver han skal pakke op. I år forstår han det med, at gaven er til ham. Han får advents gaver, både af os men også af mormor og morfar. Så hver søndag mødes vi, så Emil og Emma kan få deres gave. Det er også det hyggelige ved december, at man mødes noget oftere med sin nærmeste.

Vil ønske jer alle en rigtig glædelig december og håber i nyder den, lige så meget som jeg og min lille familie.

Luftig og smørbløde speltboller

Luftig og smørbløde speltboller

Jeg elsker at bage, men efter vi fandt ud af, at både Birger og Emil tilsammen er laktoseintolerante og Birger har gluten allergi, stoppede min bagning lidt. Jeg skulle til at finde ud af, hvad jeg så kunne bage og hvordan. Det er ikke bare lige til, altid!

Læste lidt op det og fandt ret hurtig ud af, at speltmel har et minimalt indhold af gluten. Personer med gluten allergi, kan typisk godt tåle speltmel. Jeg kunne nu bage almindelige boller, uden alle mulige ingredienser, som jeg ikke ved hvad er og som skal købes i dyre domme, i en helsebutik eller større supermarked.

Disse boller, bliver dejlige luftig og helt smørbløde (som jeg kalder det) De kan nemt bruges som fødselsdags boller eller bare som en hverdags bolle. Der findes intet bedre, end duften af nybagte boller. Disse speltboller er sipelthen bare himmelske.

OPSKRIFT

Samlet tid: 1 time 30 minutter
Antal: Ca. 12 stk.
INGREDIENSER
3 dl lunken vand
75 g smeltet afkølet smør, eller 1/4 dl flydende margarine ( +lidt til pensling)
50 g gær
1 spsk sukker
1 tsk salt
1 æg
500 g sigtet speltmel
Evt. 1 tsk kardemomme

SÅDAN GØR DU
1. Kom lunken vand i en skål og rør gærret ud i det.
Tilsæt nu det afkølet smør eller margarine samt sukker, æg og salt
2. Ælt nu melet i lidt efter lidt. Dejen skal være meget klistret og du får
det mest luftige resultat ved at bruge en køkkenmaskine.
3. Lad dejen hæve i 30 minutter.
4. Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Form dejen til boller ved at gøre
dine hænder våde eller brug to skeer da dejen er meget klistret.
Placer bollerne på en bradepande beklædt med bagepapir tæt ved
ved siden af hinanden. Lad bollerne efterhæve i 15 minutter.
5. Pensel bollerne med smeltet afkølet smør eller flyende margarine.
6. Bag bollerne i ovnen i 15-17 minutter til toppen er flot gylden.
Tag dem ud af ovnen og lad dem køle af før servering.


Omfavner trygheden

Omfavner trygheden

Emil er ikke den helt store pusse-nusse type, men om natten er han en tryghedsnarkoman. Han sover sammen med mig og Emma oppe i sengen. Ja Birger og jeg sover ikke sammen, vi sover hver for sig, men det er en helt anden snak, jeg kommer ind på en anden dag.

Emil har brug for den tryghed, ved at jeg ligger ved siden af ham. Han har sin egen seng klods op af min. Lige i øjeblikket vil han dog op og sove i min, alt i mens jeg omfavner ham og giver ham den tryghed, han har brug for.

De første tre måneder, kunne han sagens sove i sin lift om natten, men så blev han syg og ville ligge hos os. Der har han så ligge lige siden. Vi har prøvet at ligge ham på eget værelse. Det resulterede bare i, at jeg kunne stå op 10 gange på en nat. Min søvn er for dyrebar til jeg gider det, må jeg ærligt indrømme. Har valgt, at omfavne hans tryghed og forstå hans trang til, at jeg skal være tæt på ham om natten. Har valgt, at han må ligge der, til han selv siger fra. Får intet ud af, at tvinge ham til noget andet, når det er trygheden i mig eller Birger han søger.

Vi er alle forskellige og lever på forskellige måder, HURRA for det! Børn er forskellige og har forskellige behov. Her omfavner vi trygheden, da den er så vigtig for Emil om natten.

Vi har valgt, at give denne tryghed videre til Emma også. Valgt, at hun også skal sove med i seng, eller bare sove der hvor hun føler sig allermest tryg.

For mig, eller for os giver det bare så meget mening, at omfavne denne tryghed i, at lade dem sove lige præcis der, hvor de vil sove. Er sikker på der kommer en dag, hvor de ikke vil sove sammen med mig længere. En dag hvor de selv siger fra og hvor trygheden i, at vi ligger på den anden side af væggen, er stor nok.

Off days, det er OKAY!

Off days, det er OKAY!

Alt det her med, at vi skal være så skide perfekte og vi skal vise hele verden hvor supermoms vi er. Vi tager idylske billeder, som kun viser halvdelen af den til tider kedelige dag på barsel. Alt skal stå snorlige, ingen støv, ingen hunde hår, ingen opvask og alt vasketøjet skal helst være lagt sammen.

Det er jo kun os selv vi snyder. Det er kun os selv vi kan stresse over, over at vi ikke når det vi gerne vil. Er det ikke okay, bare at tage en off dag? Bare skide på på støvet og al opvasken. Nyde baby noget mere, eller bare nyde dig selv noget mere, den er nok vigtigere! (smiler jeg, med glimt i øjet)

Jeg tager mig selv i, at alt skal være så perfekt herhjemme. Der må næsten aldrig ligge et fnug på gulvet før, så har jeg fundet støvsugeren frem. Jeg har med tiden lært, at give mig selv de her off days. Ikke have dårlig samvittighed over, at det roder lidt eller der ligger lidt på gulvet, vasket tøjet er ikke ordnet, også selvom bunken er STOR! Og ved du hvad.. Det er helt OKAY! Tror ikke vi kvinder – mødre kan overleve uden off days.

På med hyggestrømper, frem med colaen og slikket, en god film eller serie på fjernsynet, så er det bare med at nyde din fortjente fridag. Vi kan sku’ ikke være supermoms uden at lade op!

#Momstermarket og en Strøgtur

#Momstermarket og en Strøgtur

I søndags stod den på ren hyggetur med min mor og Emma i barnevogn. Min mor betyder ALT for mig, hun er som en bedste veninde. Vi er meget tætte på hinanden og kan fortælle hinanden, simpelthen ALT! Derfor er det så skønt, når vi kan lave noget sammen, opleve noget sammen.

Vi tog toget tidligt om morgen. Vi skulle til det her, helt fantastiske event-#Momstermarket. Selvfølgelig disker min mor op med hjemmebagte boller, pålæg der til og kaffe. Hun tænker bare på alt, hun er en af de mest omsorgfulde mennesker jeg kender.

Vi kommer hen til market og som blogger hos momster.dk , får jeg den fineste goodiebag. Den indeholder så mange lækre ting, som helt klart kan bruges og som SKAL bruges! Der er både noget til børn, men også til mor her.

Det var så hyggeligt et lille event. Hvis jeg havde boet i København, havde det været helt ideelt og bruge sin søndag på (som jeg også gjorde, dog uden Emil pga. den lange tur). Der var stande, hvor børnene kunne udfolde sig kreativt, ansigtsmaling og børne koncert. En helt almindelig kedelig søndag, kunne blive piftet op med dette market. Jeg kommer i hvert fald igen næste gang!

Strøgtur

Efter #Momstermarket tager vi S-toget ind til Hovedbanen. Når vi endeligt er kommet til byen, skal vi da ikke gå glip af en lille strøgtur. Min mor er født og opvokset på Amager og Frederiksberg. Selvom hun lige som jeg selv, elsker provinsen og dens fordele, så kan jeg bare mærke, at hun elsker at komme ind til byen.

Vi skulle ikke købe noget, men at kigge og drømme sig til materielle ting, er nogle gange lige så fint for mig, som at eje det.

Vi blev inde i centrum indtil mørket faldt lidt på. Vi ville gerne se det smukke julelys i Københavns gader. Det er bare noget helt specielt, at gå der og bare drømme, alt i mens livet bare suser forbi i julelysetesskær.

Emma lå bare i sin barnevogn det meste af tiden. Hun var en lille sovetryne. Så nem en lille pige at have med. Stolt mor!

Julegave eller selvforkælelse

Julegave eller selvforkælelse

Reklame// Julen er snart for døren, det betyder at der skal købes julegaver, eller om ikke andet, så er der en del fester her i løbet af julen. Hvad er bedre end lækre produkter af høj kvalitet, at pynte sig med. Du bestemmer selv om du vil give en lækker gave eller bare forkæle dig selv. Jeg har nemlig den ære at kunne give jer læsere en rabat på -15% hos Sephora med koden

MOMSTER15

*Rabatkoden virker frem til 28 november 2019, kan ikke kombineres sammen med andre kampagner

Klik på link her Sephora

Momster har indgået et eksklusivt sammenarbejde, som giver mig denne fordel, at jeg kan forkæle jer læsere med denne rabatkode til Sephora med -15% rabat.

Elsker denne fordel, vi bloggere har fået hos Momster. Det gør også, at jeg fremadrettet kan give jer læsere, lækre og helt eksklusive rabatter.

Følg med på bloggen her! Hvem ved hvornår den næste lækre kampagne kommer?..

Morskab, hvad er det?!..

Morskab, hvad er det?!..

Ja hvad er morskab egentlig?.. Jeg vil i hvert fald komme med min mening om morskab.

Morskab er noget alle vi mødre besidder. Det er en power vi har helt indeni. Morskab kan være mange forskellige ting, for vi ser nemlig ikke ens på morskaben.

Desværre er vi bare blevet rigtige gode til at finde morpolitiet frem, over for hinanden. For nogle er det ikke okay, at vi ser forskelligt på morskaben. Men morskab bygger på alt det, vi selv synes at morskaben skal bygges på. Det har nemlig aldrig været meningen, at DIN morskab skal ligne naboens.

Heldigvis er vi da mange som bare elsker morskaben og det den kan give. Så er det lige gyldigt om du er “Øko-mor” eller “Studerende-mor”. Morskaben er ligeglad, også om du er tyk eller tynd. Morskab trives bedst hos dem, der bare vælger at hvile i sig selv.

Vi er alle lige og vi er alle gode nok. Derfor er vores forskellige måder, at se morskaben på, også lige gode. Vi bliver aldrig ens!

Her til sidst vil jeg give morskaben en hyldest. Den er så fantastisk og vil aldrig være den foruden. Den har sin helt egen charme, men samtidig også sine udfordringer. Morskab er ikke altid lige let at forstå, men når man gør det, så er det en helt fantastisk følelse.

Morskaben længe leve…

Fødselsberetning #2

Fødselsberetning #2
– Teksten siger ALT om mit fødsels forløb-
  • Jeg starter der hvor jeg sluttede sidst, hvor jeg skulle blive på barselsgangen til en overnatning, så kunne de følge mig natten over. Måske også bare lidt tryghed for mig, når alt gik skævt med Emils fødsel.

Vi bliver jo som sagt, indlogeret på et værelse på barselsgangen. Jeg har en fornemmelse af, at Birger ikke er meget for at blive. Jeg sender ham hjem, så kan han også få sovet lidt. Min mor bliver hos mig. Veerne forsvinder lidt i styrke, men kan ikke rigtig finde ro i min krop. Vi prøve at snakke om en masse sjove ting, vi har oplevet sammen bare for at glemme situationen lidt. Jeg har et meget tæt forhold til min mor, Hun er der bare ALTID, det er så meget guldværd.

I løbet af natten begynder mine veer, at tage til i styrke igen. Render frem og tilbage på stuen. Det bedste når der kom en ve var, at står i vinduet og holde fast i vindueskarmen. puste og puste… Klappede mig selv på skulderen, da jeg selv synes jeg arbejde godt med veerne. Men det var da også kun indtil de blev værre.

Vi prøver at få lidt søvn, så vi ligger os i hver vores seng. Kan jeg sove, niks! Der er nu kun 2 min. mellem hver ve og jeg puster og puster.. derud af. Det sjove er, at min mor ligger og halv sover, men samtidig tager hun tid på mine veer. Hun er noget af en multitasker.. haha.. Men sådan her forløbe det resten af natten.

Hvornår sker der noget?

Om morgen, kommer en jordmorder ind og kigger til mig. Jeg er stadig kun 3 cm åben, så hun giver det lige lidt tid endnu. Da kl. bliver 10.00 bliver jeg henvist ned på en stue på fødegangen. Jeg beder min mor om at ringe til Birger, så han kan komme ind. Da han kommer, har jeg bare så helvedes ondt. De veer bander jeg LAANNGT… VÆK! og fortryder et par gange, at jeg har valgt at ville føde selv.

Jeg fik akut kejsersnit med Emil, og derved skulle de være mere OBS på mig denne gang. Jeg skulle nemlig ligge med strimmel på, stort set hele tiden. Engang i mellem måtte det gerne lige komme af, i en halv times tid. De skulle være sikker på at baby havde det godt og for at være på forkant, med hvis arret skulle springe op.

Normalt er jeg rigtig glad for at gå i bad, når jeg har ondt. Synes derfor det ville være verdens bedste idé at gøre, når jeg kunne få strimlen af. Jeg kommer i bad, men hold nu K… det gør bare ondt. Og hvad er det for noget, at sætte et håndtag så langt nede, at det jo er umuligt at bruge, når man står op?! Det var da bare verdens dårligste idé, at gå i bad.

Kommer ud af badet og op på fødebriksen igen. Bliver undersøgt igen, igen og der er ingen forandring, stadig kun 3 cm åben. Jeg er snart ved at opgive, det er nu lørdag eftermiddag.

Epiduralblokade!

Jordmorderen kan godt se at vi nok ingen vegne når, med de smerter jeg har. Vi bliver derfor sammen enige om, at en epiduralblokade er vejen frem. Der går ikke længe før anæstesilægen står der, og klar til at ligge blokaden. Jeg fik det også med Emil, så jeg er helt afklaret og rolig. Da den bliver lagt, har jeg bare en fornemmelse at den ligger forkert. Anæstesilægen fortæller, at det ikke må snore ude i tærende, for hvis det gør, ligger blokaden forkert. 

Ikke længe efter snore det i min højre fod. Jeg fortæller det, men lægen siger bare, at det hele er okay! hun har aldrig lagt en blokade forkert. Har bare stadig en fornemmelse af, at det her er helt forkert. Hun har jo lige sagt, at det ikke må snore og nu gør det, så må den jo også ligge forkert. Jeg er jo ikke læge, men nogle gange er ens mavefornemmelse bare rigtig!

Stadig det samme

Det er aften, og efter jeg fik lagt epiduralblokaden, sendte vi min mor hjem. Hun virkede så træt, og jeg tænkte jeg sagens kunne klare det uden hende, havde jo Birger ved min side. Omkring ved en kl. 21.00 tiden ringer vi efter min mor, Birger var ved at give op! Han hader sygehuse og han hader at se mig, have det så skidt og have så ondt. Veerne er spidset til, men jeg forbliver fortsat kun 3 cm åben. Det bedste på dette tidspunkt er, en varmepude på lænden og den skal være brændende varm. Den er så varm, at Birger ikke kan holde på den uden et viskestykke. omkring. Hver gang der kom en ve, skulle han simpelthen bare mase varmepuden ind i lænden på mig. Han skulle ligge alle kræfter i og så bare mase den ind.

Min mor kommer tilbage og Birger går nu op for at sove lidt. Vi har stadig værelset på barselsgangen. Min mor skal nu overtage det her med varmepuden, men helt ærligt, hun kunne sku’ ikke gøre det, lige så hårdt og lige så godt, som min kære mand!

Endnu en gang skal jeg tjekkes og er stadig kun 3 cm åben. Jeg kan stadig mærke veernes fulde kræft, selvom epiduralblokaden skulle tage smerterne. Hun bestemmer sig for at blokaden skal ligges om. Der kommer en ny anæstesilæge og ligger en ny blokade. Denne gang føles det helt rigtig, jeg er så lykkelig! Der gå nemlig ikke længe før den virker. I’m in heaven..

Nu skal det gå stærkt

Ingen smerter og jeg kan nu grine igen (meget vigtig ting, efter mange timer i smerte) Men der er ingen ændringer i mit forløb. De beslutter (i samråd med mig) at prikke hul på vandet. Det går fint, men efter 1 time, dykker Emmas hjertepuls. En læge kommer ind for at tage blodprøve på hendes hoved. Eftersom Jeg egentlig ikke er i aktiv fødsel, er det lidt svært for dem, men det lykkedes til sidst. Efter 5 min. har de svaret på prøven. Lægen kommer ind, og jeg er slet ikke i tvivl om hvad der skal ske nu. AKUT KEJSERSNIT!

Min mor løber op for at vække Birger, men lægen sagde at det bare var stille og roligt. Jeg ville nok ikke komme til før kl. 01.00 om natten. Kl. er her omkring midnat. Ca. 10 min. efter står portøren der og klar til at kører mig af sted. Birger er ikke kommet endnu, så jeg panikker lidt. Min mor løber op igen for at hente ham, alt i mens jeg så småt er på vej ned på operationsstuen, dog ser jeg ham kom løbende ned, for at få overtrækningstøj på. 

Kejsersnittet

Jeg er egentlig rimelig fattet, jeg har jo prøvet det før. Jeg kommer ind på operationsstuen og alle tager godt imod mig. De fortæller hvem de hver især er og hvad de skal. Birger kommer kort tid efter ind, sammen med jordmorderen. Da jeg er godt bedøvet i det nedre område, går de i gang med at skære op.

Det tage dem godt nok lang tid. De river og flår, kan jeg fornemme. Jeg bliver faktisk lidt urolig, for synes godt nok de bakser, for at få Emma ud. Jeg kigger rigtig meget op på Birger, som sidder ved min side og holder mig i hånden. Jeg har bare en fornemmelse af, at det ikke er helt som det skal være. Det tog slet ikke så lang tid med Emil.

Jeg ved ikke hvor lang tid det har taget, men hvert fald LÆNGE!.. Lige pludseligt efter meget riven og flå’en, så kommer hun ud! Desværre bare ikke som ønsket. Hører lægen sige “baby ude, slap og med navlesnoren om halsen” Lige der, der stoppede mit hjerte med at slå! Jeg ser bare mit barn, kommer over i hænderne på en børnelæge, som straks udøver hjertemassage og på med iltmaske. Lige der, der tænkte jeg “hende får jeg ikke med hjem”

Der røg nogle tåre ned af mine kinder, lige der. At se sit barn for første gang sådan der, jeg var knust! 5-10 min. senere, kommer den bedst lyd i hele verden, nemlig lyden af Emma der skriger. Der faldt en sten fra mine skuldre, jeg vidst nu, at hun trak vejret og var i live.

Blodtab

Efter her bliver jeg meget dårlig. Er tør i min mund, tror aldrig jeg har været så tør i min mund før! Det er helt vildt, jeg hunger bare efter en lille dråbe vand. Samtidig med dette, så begynder en vanvittig hovedpine, at trække henover min pande og øjne. Det dunker og jeg kan slet ikke koncentrere mig. Mine tanker kører rundt, kan stadig ud af øjenkrogen se Emma, hvor de stadig er i fuld sving med hende.

Bliver nu rigtig dårlig og skal faktisk kaste op. Det er noget af det mest ubehagelige jeg længe har prøvet. Jeg er spændt fast til operations briksen, kan slet ikke røre mig. Selv mine arme er spændt ud til hver side, fyldt med slanger og nåle. Ligger der og kan kun lige dreje mit hoved en smule. Jeg var SÅ BANGE, for at blive kvalt i mit eget bræk!

På et split sekund, kommer der bare en maske ned over min mund og næse. Hvis der er noget jeg har klaustrofobi for, så er det sådan en ilt maske, PUHA!... Det viser sig, at jeg har mistet 3,5 L blod under kejsersnittet. De har brugt så mange kræfter, på at få Emma ud, så de har revet nogle blodkar over undervejs.

Jeg skal altså nu i fuld narkose, fordi jeg bliver så dårlig og det vil tage rigtig lang tid, at sy mig sammen og stoppe blødningen. Jeg hører lægen sige til Birger “Sig du farvel til Stine, og så kan du følge med over på neonantal afdeling, sammen med Emma”. Fornemmer bare at Birger kysser mig på panden, og siger det nok skal gå det hele. Jeg er snart på vej til drømmeland lige der, så opfanger ikke det hele.

De kommer lige og viser mig Emma, inden jeg falder helt i søvn. Må altså ærligt indrømme at lige der, var mit overskud ikke til at kigge på hende. Jeg kunne ikke overskue det, havde allermest lyst til de bare gik med hende igen. Samtidig følte jeg mig også som en rigtig dårlig mor, der ikke kunne overskue sit eget barn! Hva’ fanden er nu det?!.. Turde ikke sige noget, men kort efter går de med hende, men hold nu op, hun var jo noget af det smukkeste alligevel.. SMILER..

-Livets træ-

Fortsættelse følger…

Fødselsberetning #1

Fødselsberetning #1
-mig, 1 uge før fødsel-

Det hele starter fredag morgen d. 16 august, jeg er gået 7 dage over tid. Har for to dage siden, været på fødegangen og fået en hindeløsning. Det satte altså gang i noget, en masse gode plukveer og en slimprop der gik.

Jeg vågner der om morgen og går på toilettet, og kigger i mit bind (som man jo obligatorisk har på, sidst i sin graviditet) Der er både slimprop og tegnblødning. Jeg sender faktisk et billede af det til min veninde. Hun har fem børn, så hun er rimelig hardcore til det med fødselstegn.

Hvorfor er det egentlig, at vi kvinder ikke finder sådan noget ulækkert..? Når det handler om fødsler eller om børn, så er det HELT OKAY! eller hvad?.. Jeg bliver i hvert fald ikke slået bagover, hvis en veninde sender mig sådan et billede.

Er fødslen i gang?

Hele dagen har jeg en masse murren i lænden og føler mig ret restløs. Emil kommer hjem fra dagpleje, vejret er godt, så vi bliver ude, for at lege. Naboen er også ude på det fælles grønne område, med hendes to børn. De leger bare så godt sammen alle 3.

Vi skal spise aftensmad og jeg har det bare mærkeligt i min krop. Jeg begynder også at få plukveer, lidt mere regelmæssig. Sætter mig hen i sofaen, og her tænker jeg, at fødslen nok er ved at gå i gang. Jeg bliver på sofaen, hvor Birger klare oprydning og putning af Emil. Det begynder nemlig at trække til med de plukveer. De kan mærkes nu her på dette tidspunkt.

Kl. er 22.00, Birger er gået i seng, for hvis vi nu skal af sted i løbet af natten, vil han gerne være bare lidt udhvilet. Jeg kan ikke sove, men slapper af så godt som. Nu er det ikke bare plukveer længere, men veer og de tager til. Heldigvis kommer der nogle gode film i fjernsynet den aften, så prøver egentlig at hygge om mig selv. Til sidst er der kun 5 min. i mellem hver ve og ringer derfor ind på fødegangen. Grundet kejsersnit fra Emil er de lidt mere obs. på mig denne gang.

Nu skal vi afsted til fødegangen!

De beder mig komme ind og vi har planlagt pasning af Emil. Birgers moster kommer, for at passe Emil og min mor kommer, da hun skal være med til fødslen. Jeg har ret ondt, og der er kort tid mellem veerne. Birger skal lige ryge og han skal lige snakke, synes det tager ham en evighed, at få med ud af døren. Ved ikke om han var helt med på, at fødslen var ved at gå igang her.

Vi kommer ind på fødegangen og bliver tjekket. I kender rutinen, først strimmel på maven så der kan køres en kurve over veerne, og så to fingre op for at tjekke livmoderen (mindre behageligt) Jeg er kun 2 cm åben, men hun kan godt se at  der er lidt veer. vi får et værelse på barselsgangen og kan blive natten over, så må vi se hvordan natten forløber.

Fortsættelsen følger…

Emils fødsel

Emils fødsel
-Mig på terminsdagen d. 24 december 2017-

Jeg er sidst i min graviditet og er bange for ,om han nu havde vendt sig med hovedet ned af. I uge 37, blive dette bekræftet, dog sidder han ikke fast. Jeg er lettet, da jeg ikke ønskede et vendingsforsøg. Det skal dog vise sig, at han til fødslen ligger skævt og han har ikke tænkt sig, at vende sig rigtig ned.

Ugerne går og jeg er nu noget ind i uge 41. Kommer til en samtale omkring det at skal sættes i gang. Det tager jeg ikke for noget, da jeg på dette tidspunkt, bare gerne vil have ham ud NU! Min mave er stor og han fylder godt derinde. Jeg kommer ind lørdag morgen, det er en flot januar morgen. Bliver sat i gang med noget der skal vibrere/ skubbe lidt til livmoderen, så den selv går i gang med veer. Birger og min mor var med og vi skulle blive på sygehuset. Vi får et værelse på barselsgangen, og vi skal nu bare afvente veerne.

Nu sker det!

Veerne starter sen eftermiddag og om natten går vandet. Om morgen kommer en jordmorder ind og tjekker, men jeg åbner mig ikke rigtig og har heller ikke så kraftige veer (Det synes jeg så selv, at jeg har) Vi får alligevel en stue på fødegangen, og det tager mig da alligevel (føler jeg) en halv time at gå fra værelset og ned på fødestuen. Hvad er der, omtrent 100 M. Jeg puster og pruster, og må bare se tiden an.

Veerne  begynder at gør mere og mere ondt, så får lagt en epiduralblokade. Den virker fantastisk! Jeg er i himlen lige der. Nu den virker ligger de vedrop, i håb om at det kan sætte lidt mere gang i tingene. Lykken er dog kort, da alle mine smerter kommer tilbage. Jordmorderen glemmer simpelthen at fylde medicin i min blokade, den holder op med virke (Dette er jeg ikke klar over) Hun mener det er helt normalt at jeg skal have de forbandede smerter.

I loftet er der ligesom nogle cirkler, hver gang der kommer en ve, puster jeg alt hvad jeg kan. Jeg forestiller mig disse cirkler, som store lagkager med lys i, som jeg så skal puste ud. Det hjælper mig lidt psykisk, men ikke på smerterne.

Akut kejsersnit

Efter mange timer i smerte helvede og med diverse prøver på hans hoved, fordi hans hjertepuls dykker, giver Emil op! Hans hjertepuls dykker helt vildt nu. På dette tidspunkt har jeg også givet op. Har ikke flere kræfter at give af, får også en uforklarlig smerte øverst i maven (var slemmere end veerne)

Lige pludselig er stuen også fyldt med jordmødre og læger. De mærker og jeg er kun 7 cm åben efter 30+ timer. Det går stærkt herfra, for nu siger de at det skal være akut kejsersnit, og der er ikke tid til at vente!

De kommer ind med en seng, som jeg skal over i. Birger bliver hurtigt iført blåt overtrækningstøj, og min mor står bare på sidelinjen og ser på. Jeg er bange, rigtig bange, men med en følelse af lettelse. Nu det snart overstået tænker jeg, min lille dreng er snart ude hos os.

Kommer ned på operationsbordet, og en masse sygeplejersker og læger står klar. Har en klump i halsen, jeg er aldrig blevet opereret før, så det hele er så overvældende.

Birger er ved min side hele tiden. Det hele er så forvirrende og til sidst opgiver jeg, med hvem der gør hvad på mig. De går i gang og har det så underligt, det er så surrealistisk, at Emil kommer ud NU.. for er han okay? hans puls dykkede jo. Der kørte så mange tanker rundt. 

Emil kommer til verden

Kan jeg sige at jeg var lettet da Emil endelig kom ud..? JA! Han kom ud med et skrig og jeg var så lykkelig, mit barn var okay, jeg var okay. Dette var det største nogensinde. Et smerte helvede uden lige, i så mange timer, det var det hele værd! For se lige hvad der kom ud af alle de forbandede smerter. Se lige den skønne skabning, det smukke væsen. En lille baby som var bagt med kærlighed.

En stor dreng på 3995g og 54 cm lang. En lækker lille basse. Lige der kunne jeg ikke være mere lykkelig.

Desværre kan jeg kun sige, at noget gik galt undervejs. Emil lå skævt og derfor udviklede det hele sig langsomt. En epiduralblokade der ikke blev tjekket op på. Men det skræmte mig ikke fra at jeg ville prøve at føde selv igen med Emma.

-Emil, 4 dage gammel-